Valtra introducerer nye små modeller i N-serien

05-09-2012

 

De to mindste modeller i Valtras N-serie bliver nu opgraderet. De nye N93- og N103-modeller erstatter hhv. N82- og N92-modellerne.

De nye traktorer har en helt ny motorhjelm og 3-cylindret motor. Det nye design forbedrer både manøvredygtigheden og udsynet fra førerhuset. Takket være nye dobbelthalogenlygter, der kombinerer fjernlys og nærlys, er det nu også nemmere at arbejde om natten og i mørke. De nye modeller er også betydeligt mere støjsvage end de modeller, de erstatter.

Begge nye modeller fås med Valtras traditionelle HiTech-transmission med tre primære Powershift-gear. N103 fås også med en 5-trins HiTech 5-transmission. Hvad angår egenskaber og anvendelse er den magen til den transmission, der findes på større modeller, men er gjort lettere, så traktorens samlede vægt reduceres med over 100 kg sammenlignet med tidligere modeller.

De nye modeller drives af en 3-cylindret 33AWI AGCO SISU POWER-motor med common rail-indsprøjtning og fire ventiler pr. cylinder. Udstødningsemissionerne renses vha. en DOC (dieseloxyderingskatalysator) og et EGR-system (til recirkulation af udstødningsgas), der cirkulerer udstødningsgassen vha. køleren.

Som med alle andre Valtra-traktorer kan N93- og N103-modellerne skræddersys til specifikke formål. Der fås f.eks. et skovførerhus og en brændstoftank i stål til skovbrugsarbejde, og til kommunalarbejde kan der tilvælges et SVC-førerhus. Den større model fås også med førerhusaffjedring og TwinTrac-system til bagudkørsel.

Med introduktionen af de to nye modeller er hele N-serien nu blevet opdateret. N-seriens flagskib er N163 - den mest kraftfulde 4-cylindrede traktor i verden, der producerer op til 171 hk med boost. Den ekstremt populære N-serie tegner sig for næsten 50 procent af alle Valtra-traktorer produceret på Suolahti-fabrikken i Finland.

De nye modeller i N-serien:

 
Maks. kW/hk/Nm
N93

73/99/430

N103

82/111/465

 

 

 

Billeder

Valtra introduces new smaller models in the N Series, picture 1 Valtra introduces new smaller models in the N Series, picture 2 Valtra introduces new smaller models in the N Series, picture 3 Valtra introduces new smaller models in the N Series, picture 4<BR>
Ultimate Web