Ny chef for Valtra i Danmark

30-07-2013

 

Det bliver servicechef Arne Spejlborg hos Valtra der kommer til at afløse brandmanager John Arildsen, som går på pension til september.

Arne spejlborg bliver ansvarlig for det nye Lantmänn-ejede selskab, som skal varetage distribution af Valtra i Danmark.

Arne Spejlborg har arbejdet med Valtra fra sin læretid i Give og efter soldatertiden samt arbejde i Tyskland og Australien. Han kom tilbage til Valtra i Kolding, hvor han begyndte som montør og senere kom til serviceafdelingen, hvor han de seneste fem år har fungeret som servicechef.

Frem til 1. september 2013, vil Arne Spejlborg uændret varetage jobbet som servicechef.
 

Ultimate Web