Ny autostyring til alle landbrugsmaskiner

Thorsen-Teknikjpgcrop_display.jpg
18-02-2014

 

Thorsen-Teknik har netop lanceret systemet Topcon 144 RTK til alle typer selvkørende maskiner.

Det har vi nu taget til Danmark, fortæller Torben Thorsen, indehaver af Thorsen-Teknik, der er dansk importør. I forbindelse med Agritechnica 2013 lancerede Topcon systemet 144 RTK, der giver en enkel, driftsikker og præcis autostyring til alle selvkørende maskiner.

En af flere fordele ved systemet er, at det uden problemer kan anvendes på alle typer selvkørende landbrugsmaskiner.

- Det gælder både maskiner, forberedt til autostyring og ældre maskiner, som kan monteres med en ratløsning, forklarer Torben Thorsen.

Topcon 144 RTK systemet indeholder både skærm og antenne.

- Antennen er den samme som til de mere avancerede anlæg, der kan en del mere, fortæller Torben Thorsen.

Dermed kan systemet udmærket anvendes til en begyndelse.

Det passer også fint til maskiner, hvor der ikke er brug for avanceret ISO Bus styring eller for at opsamle mange informationer.

- For eksempel passer det fint til en mejetærsker, hvor man blot skal køre præcist, påpeger han.

Betjeningen sker med en fingerspids på farveskærmen, der måler 4,3 tommer.

- For dem, der allerede kører med Topcon, ligner brugerfladen meget den, der er på den mere avancerede X30-skærm, forklarer Torben Thorsen.

Læs artiklen på Maskinbladet 

Ultimate Web